Yams

Yams er klatreplanter med kortlevende stængler, der gror fra rodknolde. De er udbredt i troperne, men naturen har også udgivet hårdføre versioner. Yams producerer også små spiselige luftknolde. Både rod- og luftknolde spises i mange tropiske egne. Visse arter er giftige pga. alkaloider, der først nedbrydes ved kogning. Arter kan forveksles og selv med en huskeregel om, at spiselige arter af Dioscorea har modsatte blade, mens giftige arter har alternativt placerede blade, skal planten som udgangspunkt behandles varsomt.

Herhjemme fryser planterne tilbage, når vinteren kommer, men starter op igen i foråret. Der er lidt forskel på hvordan den enkelte arter fryser tilbage. Enkelte ser ud til at blive total “resat”, idet de starter forfra og skyder fra bunden. Andre sætter blot ny blade på slyngtrådene.

Rodknolden har det med at arbejde sig op over jordoverfladen og kan med fordel “hyppes”.

Yams kan dyrkes i krukker, men jeg gør udelukkende i Yams på friland og har gang i disse arter:

Dioscorea batatas (Kinayams eller kinesiske kartofler)
Stammer fra Kina. Kan på vore breddegrader blive optil 3,5 meter høj, og tåler ned til 20 graders frost. I sensommeren og efterår vises små brune luftkartofler på størrelse med ærter. De kan enten bruges i madlavningen eller til formering. Jeg har endnu mine første til gode.

Dioscorea batatas

Dioscorea japonica (Japansk yams)
Kommer fra Korea, Japan og den østlige del af Kina, hvor den vokser i bjergene. Minder meget om Dioscorea batatas, men rodknolden skulle blive mere finger- eller blæksprutteagtig.

Dioscorea japonica

Dioscorea villosa (Vild yams)
Stammer fra Nordamerika, hvor den vokser i et område udspændt fra Ontario og ned til Texas. Dioscorea villosa er klart den af mine Yams, der udviser størst vitalitet i form af kraftig vækst. Dens rodknolde skulle blive meget forgrenet og knudret.

Dioscorea villosa